» Fruens Sider » aegteskab
Opret egen blog | Næste blog »

os og os ... og hverdagen.....

23. Jul 2008 23:50, Fruen

Måske er det bare mig. Men de ting, der er sket de sidste mange måneder har givet mig flere rynker og mange grå hår i hovedet. Min søn har haft og har stadig problemer med sin psykiske habitus, bostedet etc., og jeg føler mig så magtesløs … hvis jeg kunne slå et slag med tryllestaven, en hvilken som helst stav, så det hele gik væk og han blev glad og lykkelig, fandt stedet til ham at bo … så jeg kunne give slip og få mit liv … få sjælefred.. Ingen, der ikke er handicapforældre, ved, hvad det her gør ved sjælen.. det ved de bare ikke….

Noget andet er det sjælearbejde, ACA arbejdet, som jeg er i gang med … ved siden af alt det her,  er det noget af en nød at knække. Jeg forventer ikke mirakler … men jeg forventer helt sikkert at få det bedre, blive mere hel … få mere sjælefred, sindsro, når jeg er færdig med trinarbejdet…

Det er 4. trin, jeg arbejder med. For dem, der ved, hvad det består af, behøver jeg ikke sige mere. Det har jeg nu heller ikke tænkt mig at gøre alligevel, bortset fra at fastslå, at alle de skader, en opvækst i en dysfunktionel familie har efterladt mig med, de går ikke bare lige over, fordi jeg skriver om dem i en lille bog …. Men det hjælper at skrive.

Sommeren har taget lidt fat igen. Jeg vil gerne have noget sol på min bareste krop, og vil i morgen finde et sted, hvor manden og jeg kan lægge vores corpus i sandet og nyde dagen .. med læsning, trinarbejde, snak, og bare væren … kors, hvor jeg trænger til det med alt det ovenstående in mente og ikke at forglemme - bryllupsforeberedelser .. og ja.. kjolen er kommet, og jeg skal besøge veninden på fredag for at prøve den .. og jeg glæder mig heeellllt viiiillldt… ;)